Skip to main content

Det landsdækkende billetsystem Rejsekort, der leveres af Thales, er mere populært end nogensinde før

Thales' kunde Rejsekort & Rejseplan A/S gennemførte i efteråret 2021 en undersøgelse via Epinion. Undersøgelsen viste, at 69 pct. af brugerne er tilfredse med Rejsekort, og at mere end 80 pct. mener, at Rejsekort gør det nemmere at rejse med offentlig transport.

I 2012 var Danmark et af de første lande i verden til at implementere kontaktløs smartcard-teknologi på nationalt plan med henblik på at lette mobiliteten. Før udrulningen af rejsekortet var det indviklet at pendle på grund af antallet af transportvirksomheder med egne billettjenester.

I 2012 leverede Thales og dets partnere Rejsekort: et landsdækkende, elektronisk billetsystem til rejser med bus, tog og metro. Systemet forener de forskellige transportudbydere, rejsezoner, billetsystemer og rabatordninger til et fælles billetsystem, der gør det lettere for passagerer at benytte offentlig transport i Danmark.

Det komplette system, der leveres af Thales, håndterer nu i gennemsnit 1 million transaktioner om dagen og langt over 100 millioner rejser om året. Ved udgangen af 2019 var der cirka 3 millioner aktive rejsekort og 420 millioner årlige transaktioner.

Høj kundetilfredshed omkring brugen af Rejsekort og dets formål

Undersøgelsen fra Rejsekort & Rejseplan A/S viste, at 3 ud af 4 danskere brugere Rejsekort som billet, mens de rejser med offentlig transport.

Rejsekortets NPS (Net Promoter Score), som måler kundeloyalitet, er steget markant og stabilt fra -17 i 2015 til +20 i dag. Dette betragtes som en høj score for et transportprodukt.

Scoren viser en stigning i andelen af kunder, der ville anbefale Rejsekort. Dette bunder i en høj tillid til produktservice, prisniveau og rejsekortets evne til at lette mobiliteten inden for offentlig transport.

Thales er sammen med Rejsekort & Rejseplan A/S stolte over at gøre det nemmere at bruge den danske kollektive trafik.

 

 

 

 

 

Se vores historie om Rejsekort