Skip to main content

Thales sætter fokus på inklusion med nyt stemmebåret betalingskort

 

En innovation inden for betalingsløsninger, der kan hjælpe synshandicappede

  • Thales har udviklet en betalingsløsning, der skal beskytte mennesker med synshandicap mod svindel og fejl i butikker. Løsningen bygger på Thales’ ekspertise inden for betalingssikkerhed og connectivity. 
  • Det nye betalingskort, Voice Payment Card, kan fortælle blinde og svagsynede beløbet, inden de bekræfter overførslen.
Story image

I dag er de fleste bankydelser ikke tilpasset til mennesker med handicap. Ifølge et fransk studie har 90% af synshandicappede mindst én gang i livet oplevet svindel, eller at der er sket en fejl i forbindelse med en betalingssituation. Det er baggrunden for, at den internationale teknologi- og sikkerhedsvirksomhed Thales har udviklet en løsning, der kan bidrage til at øge tilliden omkring pengeoverførsler i det daglige for blinde og svagsynede. Det nye betalingskort kan via en smartphone-app fortælle om hele transaktionsprocessen og hvor meget der skal overføres. Betalingskortet er certificeret af Visa og Mastercard.

Sammen med virksomheden Handsome, en fransk fintech-virksomhed der er specialiseret i løsninger til mennesker med handicap, har Thales besluttet, at de vil udvikle løsninger, der sikrer inddragelse inden for betalingsområdet. Det er det nye betalingskort et konkret eksempel på. For at anvende det nye betalingskort skal brugeren installere en app på sin smartphone, som på den måde bliver forbundet med kortet. Hver gang brugeren skal foretage en betaling, fortæller app’en, hvad beløbet lyder på, inden brugeren indtaster sin kode for at godkende betalingen.

Betalingskortet registrerer det beløb, som skal betales fra salgsterminalen og kommunikerer det til app’en via Bluetooth. Brugeren kan derefter høre beløbets størrelse på telefonens højtalere eller høretelefoner. Denne unikke løsning bliver snart sat i kommerciel brug af en række banker, der er overbevist om, at der er interesse for løsningen.

”I Thales ved vi, at innovation har potentialet til at løse en lang række udfordringer. Med støtte fra Handsome og med vores ekspertise i at udvikle sikre og brugervenlige betalingsløsninger tog vi en beslutning om at udvikle en løsning, der takler nogle af de udfordringer, som blinde og svagsynede møder i deres dagligdag. Sidenhen har det vist sig, at betalingsløsningen også er relevant i andre sammenhænge. Det er vi selvfølgelig glade for, og det er fantastisk at se, at vores ideer kan bidrage til at bygge mere bæredygtige og ansvarlige betalingsløsninger,” siger Bertrand Knopf, der er Vice President, Banking and Payment Services i Thales.
Om Thales
Thales er en global teknologivirksomhed, der er førende inden for digital innovation og deep tech-løsninger. Med udgangspunkt i connectivity, big data, kunstig intelligens, cybersikkerhed og quantum computing bidrager Thales til at bygge en sikker fremtid, der er afgørende for udviklingen af vores samfund. Koncernen er leverandør til virksomheder, organisationer og regeringer inden for forsvar og sikkerhed, rum- og luftfart og transport. Thales udvikler løsninger, services og produkter, som hjælper vores kunder med at varetage deres vigtige roller, som er kritisk for samfundet. Thales omsatte for 16.2 milliarder Euro i 2021 og har 81.000 medarbejdere i 68 lande.
Contact
Vanessa Viala - Digital Identity & Security Press Officer
+33 6 07 34 00 34 vanessa.viala@thalesgroup.com